Urinaler er den mest effektive toiletløsning, men når 90% af toiletkøen på fx. festivaler er tissetrængende kvinder, rykker herreurinaler kun ved en brøkdel af ventetiden.
Det innovative dametoilet Lapee er designet til at være et trygt og værdigt alternativ til den lange kø – og hækken. Kvindeurinalet er designet således, at brugerne er afskærmet fra forbipasserende, men stadig har mulighed for at orientere sig i forhold til deres omgivelser. Urinalet er løftet fra jorden, så brugerne er i øjenhøjde med forbipasserende, og dermed ikke oplever at blive nedstirret mens de tisser.
Det snegleformede festivaltoilet for kvinder indeholder 3 pissoirs med egne adgange.
Vi er stolt leverandør af materiel til velkendte arrangementer som Roskilde Dyrskue, Roskilde Festivalen, Langlandsfestivalen, Vig Festival og dertil en lang række andre større og mindre festivaler, virksomhedsfester og markeder. Vi leverer desuden til private, hvor vi er så privilegerede at udleje kvalitetstoiletter og andet materiel til livets store begivenheder og fester.