Lej de klassiske toiletkabiner i rød plast til dit event. Vi leverer toiletkabiner på trailere med enten 1 eller 2 toiletkabiner på. Vores toiletkabiner er særligt gode ved udendørsarrangementer og på byggepladser, hvor de fint fungerer som midlertidige toiletter, og let kan flyttes fra sted til sted.
Dansk Toiletudlejnings toiletkabiner er udstyret med tank og håndvask med fodpumpe for en hygiejnisk oplevelse. Toiletkabinen kan påmonteres et urinal på bagsiden for en 2i1-funktion, der nedsætter ventetiden ved mange brugere. Desuden er der monteret skotlamper i kabinerne, der kan leveres med 20 meter elkabel, så de ligeledes kan benyttes ved natlige arrangementer uden besvær. Vi leverer altid toiletkabiner ’klar-til-brug’ med fyldte sæbedispensere og en jumbotoiletrulle isat.
OBS: Trailerne med 1 eller 2 toiletkabiner på trailer kan også lejes som ’hent-selv’ i Karise.
Vi er stolt leverandør af materiel til velkendte arrangementer som Roskilde Dyrskue, Roskilde Festivalen, Langlandsfestivalen, Vig Festival og dertil en lang række andre større og mindre festivaler, virksomhedsfester og markeder. Vi leverer desuden til private, hvor vi er så privilegerede at udleje kvalitetstoiletter og andet materiel til livets store begivenheder og fester.